lj-family, side 17

Sent på eftermiddagen stoppede vi lige inden bjergene. En lille flække ved navn Springfield, hvor der var ét Hostel/Hotel, så det tog vi og fik et meget fint værelse på hotellet til hostel-pris. Gitte og jeg skulle sove i himmelseng, hvilket Trine og Rasmus selvfølgelig syntes var snyd. Skyerne hang stadig tungt over byen den aften, det var dog holdt op med at regne. Vi kunne være kørt videre, men var enige om ikke at gøre det, idet det ellers så flotte pass skulle ses i dette dårlige vejr.

Om morgenen var det stadigt skyet, men videre skulle vi, og da vi startede bilen, så vi da også et lille hul i skyerne, hvor bjergene kiggede frem. Og så skal jeg ellers love for, solen tog fat og fik de fleste skyer brændt af.

Trine og Rasmus låner himmelsengen, og ser tegnefilm på PC'eren. (hyggeligt)

Byens "Hotellet"

Hul i skyen!!

Solskin, heldigt til denne meget flotte bjergtur.

På vejen gennem Arthur's Pass kørte vi ikke langt, før vi lige måtte stoppe og kigge på alle de flotte bjerge, så turen på de ca. 100 km. blev til en tur på 6 timer! Og vi tog en masse billeder, så det var svært at vælge fra til hjemmesiden.

Flotte bjerge.

Sjove mørkgrå formationer på bjergene. Det viste sig at være sten/grus, som har banet sig vej ned af bjerget.

Flotte bjerge.

Vejen oppe til højre.

Bilen gjorde det godt, der er også lavgear (L) i automatgearet.

Så kom vi til Castle Hill (Kura Tawhiti parken), som er sjove limstenformationer, og nogle af disse kæmpe sten ligner en borg, deraf navnet. Det var et rigtig flot sted, hvor det også var sjovt at lege skjul og andre spændende lege, men Trine og Rasmus skulle holde mor og far i hånden for mange steder, var der lige pludselig langt ned!

Castlerook på afstand.

Castlerook på afstand.

På vej dertil.

Disse sten er 30-40 meter høje.

Oppe fra stenene ned mod bilen - Gitte er den lille prik ved siden af stenen ved stien!!

"Badekaret" og Trine.

Faren og det gode vejr.

Flotte formationer.

Flotte formationer.

Flotte formationer.

To børn og en sten.

Et hvil.

Flotte formationer.

Mor passer også ind.

Kuk, kuk.

Bianca og Maria - hvad kan en dansklærer få ud af sådanne sten?

Flotte formationer.

Efter meget flot vejr og endnu flottere bjerge, kom vi til Arthur's Pass Village. Vi havde to trætte børn, som var faldet i søvn, så en pause på en café i den dejlige bjergluft var ikke af vejen. Byen var centrum for mange, der enten skulle på vandretur eller havde været på vandretur.

Vi kørte videre 14 km til en lille flække ved navn Otira. På vejen skulle vi over en meget flot bro og ved udsigtspunktet kom der 7-10 Kea-fugle flyvende - de kom meget tæt. Fuglen er en af NZ's nationalfugle. Vi stoppede en gang til på vejen for at se nærmere på den flod, som havde fulgt os på hele turen i bjergene.

Flotte bjerge.

Flotte bjerge.

Bjerget spejler sig i søen.

Flotte bjerge.

Flotte bjerge og en gammel Toyota.

Kaffen smager godt i bjergluften.

Passet mod vest.

Passet mod øst.

To Kia-fugle.

Rasmus nåede også at se fuglene, han er lige vågnet.

Videre gennem passet.

Ophold ved floden.

I Otira fandt vi et lille vandrehjem med plads til 7 beboere, her blev vi i 2 dage! Man må sige, at turisterne har skiftet karakter. Her mødte vi en tysker, der havde været på vandretur i 5 dage, hvor han ikke havde set nogen mennesker de første 3 dage!! Og så kom der en amerikansk pige cyklende forbi, hun var kommet fra vestkysten - 90 km. den dag og skulle videre over passet næste dag!

Kiwien som havde stedet var vældig flink, og om aftenen tog hun os med op i den mørke skov med lommelygter for at se lysende orme (glow worms)! Vi synes alle, det var vældig spændende, ikke mindst Trine og Rasmus, som havde mor og far i hånden på hele turen.