New Zealand
12. mar. - 16. mar.

Forside

Afrejse
til NZ

Auckland

Turen til Northland

Bay of Islands

På farm,
 Rasmus' fødselsdag

På Toppen

Coromandel
 vest

Coromandel
øst

Rotorua

Til sydøen

Abel Tasman nationalpark

Kaikoura

Hanmer
Springs

Arthur's
Pass

Hokitika

Gletscherne

Queenstown

Den sidste
tur i NZ

Vi havde udstyret os med 10 chokolade chips småkager, kiks og mandler, som var en del af Lars´ chokoladepædagogik. Derudover havde vi brød og pålæg til frokost, dåsemad til aftensmad og havregryn til at lave havregrød af til morgenmad. Vi havde sparet tallerknerne væk, så vi havde kun 4 skeer med samt vores gasalbert-sæt - gaskogegrej og det lille campingsæt med to små aluminiumgryder og en kedel. Det der fyldte var vores store og tunge telt, tre madrasser og tre soveposer. Intet af vores sovegrej er jo letvægts og egnet til hikes. Men det hele kunne dog være i og under Lars og Gittes rygsække. Så fik vi også lidt benmotion, når vi havde vægt på ryggen, selv om vi ikke skulle gå så langt.

Vi startede med at køre forbi kiwi-, æble-, humle- og tobaksplantager på vej til national parken. Så bød morgenen på en flot sejltur ud langs parken. Vi blev sat af ved Tonga Bay, efter at vi havde set søløver på Tonga Island. Derfra gik vi op i bjerget/bakken sydpå, og stien fulgte skrænten ned til vandet, så det var flot. Vi kom hurtigt til en ny lille bugt, hvor vi spiste frokost og fik os en middagslur - vi havde jo været tidligt oppe! Vi var utrolig heldige med vejret begge dage - dejligt solskin og ikke for koldt. Efter middagshvilet gik jagten ind på dino-æg, dinomødre, hvide tigere mv. igennem regnskoven på smalle stier skåret ind i bjergene, så der var stejle skrænter både op og ned. Børnene lærte hurtigt at gå på de smalle stier, og forældrene lærte hurtigt at slappe af, selv om børnene gik på de smalle stier. Hen mod aftentid kom vi til Bark Bay, hvor vi skulle overnatte på DOC-campingpladsen. Vi gik langs to flodmundinge i bugten, da vi valgte "High tide"-ruten. Det tog ca. 40 minutter at komme hele vejen rundt i bugten og tog os forbi to vandfald. Hvis vi havde valgt "Low tide"-ruten (hvilket vi kunne have gjort, da det faktisk var lavvande), havde turen over bugten taget 10 minutter. Der er ca. 4 meters forskel på deres høj- og lavvande. Så ved lavvande er der store dele af deres bugter samt flodmundinge, som ligger hen som strand. Når højvandet kommer ind, er det ikke muligt at gå der! For tidevandsnovicer som Gitte og børnene, er det ret fascinerende.

Vi fik slået telt op på campingpladsen, hvor der heldigvis var filtreret vand. Ellers skulle man koge vandet i parken i min. 3 minutter, før det var egnet som drikkevand. Og vi var ved at løbe tør for gas i slutningen af aftenen. Vi fik en deluxe middag - sjovt som selv dåsemad smager godt efter en dags vandring!

Heldigvis er der ingen farlige krybdyr i New Zealand, så vi kunne sove ganske roligt. Kun deres possums (en pungræv) kan gå i poser med mad - men de er ikke farlige. Det er så sandeligt godt, at vi er kommet væk fra Danmark med fugleinfluenza og Mohammedkrise!!! Dog stiftede vi det første rigtige bekendtskab med deres sandfluer, som bider værre end myg. Så I år kan Lars have kløende stik fra februar til september!

Om aftenen var vi ved stranden - børnene soppede og dansede maoridans med deres vandrestave - og vi så fuldmånen skinne flot over vandet. Vi har næsten ikke mødt nogle danskere på vores rejse rundt i New Zealand, men det fik denne aften rådet bod på, for vi mødte i alt 4 par danskere ude i parken!

Vandtaxaer klar til at sejle os op i nationalparken.	Det var en kold morgen, vi tog afsted.	Familien parat til vandretur.	Vejret var flot - og vandet var blåt.	Spit rock.
Udsigt fra vandtaxaen.	Udsigt fra vandtaxaen.	Søløver, som er svære at se!!	Landgang ved Tonga Bay.	Nu er vi på egne ben i to dage.
Udsigt fra stien.	Vandrestien.	Frokoststop.	Udsigt fra frokoststoppet.	Om lidt er kaffen klar.
Inde i "ur"skoven.	Stop med energikiks.	En af de over 30 broer, som vi krydsede på ture.	Ahhhhh!	Over indsøen ved lavvande.
Tilberedning af aftensmaden på DOC-camp i Bark Bay.	Aftenhygge ved Bark Bay.	Maoridans i måneskin.

Trine og Gitte var tidligt oppe og se solen stå op. Drengene stod som sædvanligt først op senere, så de måtte få kold havregrød. Inden vi havde fået slået teltet ned, og familiens vikinger Lars og Trine havde været ude at bade i det kolde vand, var klokken næsten blevet 12.00. Så vi havde det lange ben foran på turen mod Torrent Bay, da vores vandtaxa kom kl. 16.45 - og vi havde jo ikke mere mad, så vi kunne blive en dag til. Trine og Rasmus klarede turen rigtig flot. Vi holdt nogle hvil med "energikiks med banan" og "energimandler" - ellers havde de kun hjælp af deres walking stick, som Lars havde fundet til hver af os. Vi nåede frem til Torrent Bay i så god tid, at vi kunne se de store sten fyldt med store og små muslinger, som man kan se ved lavvande.

Vi var hjemme ved campingpladsen i Motueka kl. 18.00. Der havde vi reserveret vores lille hytte endnu en nat. Om aftenen faldt vi i snak med et pensioneret dansk ægtepar. Det er sjovt, hvor mange pensionister fra Europa, vi har mødt. Nogle af dem camperer endda i telt. Det er jo ellers meget normalt at have en autocamper - en campervan, som det hedder her.

Der er udendørs gasgrill på næsten hver campingplads. Motuekas campingplads´ grill var lidt tricky, men Lars havde fundet ud af, hvordan den fungerede, så han fik sig nogle billige points, mens vi var på campingpladsen, ved at hjælpe folk til at bruge den.

Nogle af træerne er ved at skifte farve til efterårsfarver, og vi har været ude at samle kastanjer - det er lidt sjovt, at vi kommer til at gå direkte fra efterår her til forår i Danmark.

Regnskov og bjergene venter også på 2. dagen af turen.	Rasmus på hængebroen (der måtte ikke gå andre, for så svingede den for meget for ham).	Udsigt fra hængebroen.	Trine går stavgang.	Næsten fremme.
Små babymuslinger sad i massevis på stenene.	Bukser og sko af og så ud i vandet - stadig friske efter en lang gåtur.