|
Vi er utrolig heldige med vejret på denne
tur. Når det er dårligt vejr på Sydøen, er vi på Nordøen, og når det er dårligt
vejr på Østkysten, er vi på Vestkysten. Vi har ikke fået mange dages regn, og det betyder, at vi har kunnet være udenfor næsten hele tiden. Vi har
lige haft 6 dage på Vestkysten med strålende sol. Næsten alle vi har mødt
har ellers været ret skuffede over Vestkysten, fordi det har været så dårligt
vejr.
Vi så Franz Josef gletscheren i strålende solskin. Vi
gik gennem regnskoven og ud i floddeltaet over små vandløb fra vandfaldene på
vej op mod gletscheren. Man kan ikke komme helt hen til den, da der er stor fare
for at få isblokke eller sten i hovedet. Men imponerende var det. Hvis man skal
op på gletscherne, skal man have guide med, og børn skal være 7 år for
at komme med. Det forstår man godt, når man har set, hvor stejle
iskanterne er. Grunden til, at Franz
Josef og Fox gletscherne kommer helt ned til regnskoven er, at Tasman
Sea ud for vestkysten genererer meget regn, som kommer ned som store
mængder sne i Southern Alps (den bjergkæde, som går fra nord til syd på
Sydøen) - op til 15 meter om året. Denne store mængde sne presses sammen
til is, da den presses ned i de smalle kløfter. Isen presses så hårdt
sammen og bevæger sig 1-5 meter pr. dag (hvilket er meget for en
gletscher) ned af bjerget, så den når ikke at smelte før, den er helt
nede ved regnskoven.
|
|
|
|
Rasmus på sit "barnesæde".
|
|
|
|
Southern Alps et stykke vej nord fra gletscherne. Det var her, vi blev tilbudt at komme op med helikopter.
|
|
|
|
Flot isblå flod ved et lille stop.
|
|
|
|
Franz Josef gletscheren.
|
|
|
|
På vej mod gletscheren.
|
|
|
|
|
|
Et af vandfaldene på vej mod gletscheren.
|
|
|
|
Vores store dreng foran Franz Josef.
|
|
|
|
Lars & Gitte var også her!
|
|
|
|
Her til og ikke længere.
|
|
|
|
Udsigt til de snedækkede Mount Tasman (til venstre) og Mount Cook (til højre).
|
|
|
Samme dag, som vi var oppe ved Franz Josef, kørte vi videre til byen Fox, hvor vi havde en helt fantastisk udsigt til Fox
gletscheren samt de snedækkede bjerge Mount Cook (New Zealands højeste bjerg
med sine 3.754 m.) og Mount Tasman. Vi tog ud til Matheson søen,
hvorfra man har en enestående udsigt til Southern Alps - i flot solskinsvejr.
Det var godt, at vi fik taget denne tur den første dag, for den næste dag var
det overskyet og Mount Cook og Mount Tasman var gemt bag skydækket. Det gjorde
dog ikke traveturen helt op til Fox gletscheren mindre imponerende. Vi
gik langs den brusende flod, som kommer fra gletscheren, i en barsk
natur, som veksler mellem regnskov og åbne stensletter med udsigt til de
stejle bjergsider. Der var flere flotte vandfald og vandløb over
klippestykker, som vi måtte krydse for at komme tæt på gletscheren.
Trine, Rasmus og Gitte stoppede ved rebet og alle skiltene med "Extreme
Danger", men Lars måtte selvfølgelig næsten helt der hen! Det var
endnu en fantastisk naturoplevelse!! Mens vi gik op til gletscheren, kom
solen frem lige over bjerget. Dog var der stadig regnskyer over de
lavere bjerge, så da vi bagefter gik en tur i regnskoven på den anden
side af floden for at se gletscheren på afstand, regnede det. Det er
utrolig flot at gå inde i regnskoven, som er helt grøn og slutter tæt
til omkring en. På billederne kan I se, at Fox blev besteget i "efterårstøj"
modsat Franz Josef dagen før, hvor det var så varmt, at vi kun havde
shorts og T-shirt på.
|
|
|
|
En flok køer på vej over vejen.
|
|
|
|
En der lander med faldskærm foran Fox gletscheren.
|
|
|
|
De stejle skrænter på vej til Fox gletscheren.
|
|
|
|
Familiebillede foran Fox gletscheren - SMIL!
|
|
|
|
Et af vandfaldene - det skal nu oplevet inkl. høres for at være imponerende!
|
|
|
|
|
|
Hullet i gletscheren, hvor smeltevandet kommer ud.
|
|
|
|
Lars foran gletscheren med det eneste hul i skyerne!
|
|
|
|
Familien i regnskoven.
|
|
|
Mens vi var i Fox undersøgte vi, hvad det
ville koste at komme op at se gletscherne og Mount Cook med helikopter.
De bruger meget små fly og helikoptere til at vise turisterne bjergene
og hvalerne her på Sydøen. På vej til gletscherne var vi blevet tilbudt
at komme op at se Southern Alps i 40 minutter til 250 $ for hele
familien. Det benyttede vi os ikke af, da vi mente, at vi ville se Mount
Cook og gletscherne, hvis vi skulle op at flyve. I Fox kostede det så
bare 250 $ pr. person, så det blev ikke til noget. I stedet tog vi ud
for at se to fyre lande med faldskærm - dejligt med gratis fornøjelser
(I kan selv gætte, hvem der skriver dette).
Det eneste, der var galt med vores tur til
gletscherne, var, at vi var kørt fra vores køleskabspose i Hokitika, så
i stedet for en masse lækkert pålæg, stod frokosten på toast med
syltetøj, og aftensmaden blev ikke til kyllingebryst men til spagetti
med tomatsovs .... skidt for min mand, som skal have sit kød hver dag! Efter disse flotte og aktive dage ved
gletscherne kørte vi sydpå igennem ingenmandsland med regnskov og
ubeboede strande. Det er måske pga. sandfluerne, at der er så få
mennesker i dette flotte naturområde. Der er ikke så mange sandfluer i
forhold til om sommeren, men vi bliver alligevel alle bidt og ligger og
klør stik både morgen og aften. Vi kørte fra Vestkysten ved Haast og
igennem Haast passet, hvilket selvfølgelig var meget flot og bød på et
par ture ud til vandfald.
|
|
|
|
Udsigt over Vestkysten nord for Haast.
|
|
|
|
En af de mange lange "one lane bridges" over floderne.
|
|
|
|
Udsigt igennem Haast passet.
|
|
|
|
Et af vandfaldene på vejen.
|
|
|
Hen mod aften kom vi igennem alle disse
timers kørsel i ingenmandsland og til den første lille by i Southern
South Island - Makarora. Her var vi heldige at få en hytte på "byens"
campingplads "Makarora Wilderness Resort". Det var en super hytte med en
dobbeltseng, to enkelt senge, et køkken, alt køkkengrej inkl. porcelæn,
en varmvandskedel og et spisebord med 4 stole. Ja, det virker nok
banalt, men det var luksus for os. Vi kunne jo ligefrem danse på gulvet,
så meget plads var der. Og at drikke kaffe af en porcelænskop i forhold
til en plastikkop er nu dejligt. Området havde udsigt til de to
bjergkæder, som omgav dalen, så bedre kunne det ikke blive. Derfor
besluttede vi os med det samme til at blive i to overnatninger.
Om aftenen sad Lars og jeg ved bordet
(sikke en luksus) og planlagde resten af tiden i New Zealand. Det var
mærkeligt, da hele turen ellers har været planlagt fra dag til dag, så
at skulle udvælge rute og campingpladser til konkrete datoer for hele 10
dage, det var uvant. Vi skulle vælge en dato for færgen fra Syd- til
Nordøen, da vi skal give biludlejningsfirmaet besked, så vi kan aflevere
vores Toyota Corolla i Picton og få en ny i Wellington på Nordøen. Vi
har før bare taget den tid, som rejsen nu engang tog for os, men nu var
der pludselig en slutdato på ... væmmeligt, væmmeligt! Vi er blevet nødt
til at vælge Milford Sound i syden fra. Det kræver 600 km. ekstra kørsel
på bjergveje, så selv om det skulle være noget så flot (fjorde med
stejle bjerge som i Norge), så er det ikke værd at sætte børnene i bilen
i så lang tid for at se det. Forhåbentligt får vi nok bjerge i Wanaka og
Queenstown, som vi har valgt at fortsætte til. |
