Forbi Lake Taupo - New Zealands største sø, som opstod, da en stor vulkan kolapsede for et par tusinde år siden.	Forbi de tre aktive vulkaner i Tongarioro national parken. Dette er Mount Ruapehu. Her ville vi gerne have været med skiliften op, men det må vente!

Vi forlod Rotoruaområdet om eftermiddagen og kørte helt til kl. 22.00, hvor vi overnattede i en hytte i Porirua 20 km. fra Wellington. Heldigvis var det sidste stykke vej rolling hills og farmland, så vi kunne køre med en nogenlunde hastighed. Resten af aftenen gik med at vaske tøj og pakke vores rygsække, for vi skulle aflevere bilen dagen efter, inden vi gik ombord på færgen i Wellington. Når man nu har boet i bagagerummet af en bil og købt lidt mad og forskellige ting, så kan det godt være en udfordring at få stoppet ens ejendele ned i to rygsække og det løse igen.

Næste morgen skulle vi heldigvis så kun de sidste 20 km. for at aflevere bilen, og vi havde et par timer i afgangshallen ved færgeterminalen. Disse timer blev brugt på lektier og planlægningen af turen på Sydøen. Vi lavede cirkeler om 10 forskellige områder, vi gerne ville opholde os i ...... og i skrivende stund er vi selvfølgelig allerede ved at reducere i antallet, da det ellers bliver for stressende og for meget kørsel!!! Men det er så svært at vælge nogle af de imponerende og meget forskelligartede steder fra! Men vi må tilbage om 10 år for at se resten.

Sejlturen fra Nordøen til Sydøen tager 3 timer og går langs kysten ved Wellington over Cooks strædet og ind i sundene på Sydøen. Det sidste stykke ligner en sejltur langs Norges kyst. Selvfølgelig FLOT FLOT! I Picton fik vi en "ny" bil. En Toyota Corolla stationcar. Rasmus var skuffet over, at Toyotaloget ikke var foran på fronten, så vi havde en lille udfordring i at forklare, at det nu alligevel var en Toyota. Han øver sig meget på alle bilmærkerne, når han sidder foran i bilen, hvilket han ofte gør, da han let bliver køresyg. Han er en rigtig lille Spørgejørgen, så vi må svare på alt fra, hvorfor fiskene ikke har ben, når nu krokodillerne har, hvorfor ænder både kan gå, svømme og flyve, om lus kan lide vand, hvor store stjernerne er osv. Hvert svar afleder et nyt spørgsmål, så vi når nogle gange meget langt ud.

Fra Picton kørte vi af Queen Charlotte Drive, som snor sig op ad bjergene, mod byen Nelson. Vi gjorde holdt ved et udsigtspunkt, hvor der var lavet et lille sti, hvor man kunne se rundt på fjordene og bjergene. I byen Havelock, som er kendt for sine grønne muslinger, måtte vi ind på byens stenkro og have aftensmad. Da den lokale benzintank var lukket, måtte vi slå telt op på den lokale campingplads. Dette passede fint, da der alligevel var et par timers kørsel til vores mål - byen Motueka tæt ved Abel Tasman national park. Næste morgen kunne vi så nyde vores morgenmad ved havnen og se ud på det flotte grønne vand og de stejle bakker.

Da vi ankom til Motueka, blev vi enige om, at det nu var så koldt om natten, at vi måtte skifte teltet ud med en hytte. Vi fik en lille hytte tæt på køkkenet og toilettet - dejligt!! Her nyder vi hoppepuden, swimmingpoolen og deres nye spapool, mens vi planlægger vores  hike (i New Zealand hedder det "tramping") i den nærliggende Abel Tasman park.

Stopover ved Wellington.	Hvad skal vi se på Sydøen???	Færgelejet i Wellington.	På vej om bord.	Vi skulle ind på færgen nede ved togene, hvilket specielt Rasmus synes var spændende.
På gensyn Nord! Here we come, South Island.	Billeder fra dækket.	Billeder fra dækket.	Billeder fra dækket.	Billeder fra dækket. I modlys!
Billeder fra dækket.	På skiltet står, at man ikke må kravle på rælingen!	Sidste billede fra dækket på færgen.	Rasmus ved vores udsigtspunkt ved Queen Charlotte Drive.	Trine ved vores udsigtspunkt ved Queen Charlotte Drive.
Queen Charlotte Sound.	Motueka campingspladsens swimmingpool.	Vores lille telt udskiftet med en lille hytte. Lars smilede hele dagen!