New Zealand
16. feb. - 19. feb.

Kiwi/Thai-tour 2006
Auckland

 

Forside

Afrejse
til NZ

Auckland

Turen til Northland

Bay of Islands

På farm,
 Rasmus' fødselsdag

På Toppen

Coromandel
 vest

Coromandel
øst

Rotorua

Til sydøen

Abel Tasman nationalpark

Kaikoura

Hanmer
Springs

Arthur's
Pass

Hokitika

Gletscherne

Queenstown

Den sidste
tur i NZ

 

I Auckland var vi igennem deres sikkerhedscheck, som gjorde, at selv vores muslingeskaller blev undersøgt. De vil ikke have nye bakterier eller dyrearter ind i landet, så alle vandrestøvler o.l. bliver renset, før man kommer igennem. I ankomsthallen var der en turistinformation, hvor moren fik indsamlet ca. 50 brochurer, så hendes informationsbehov kunne blive dækket, og vi fik ringet til et par vandrehjem. Valget faldt på Queenstreets Backpackers, som lå lige i centrum af Auckland, og hvor Airbussen stoppede lige ude foran (flink chauffør). Vi gjorde så den store fejl, at vi kl. 19.00 New Zealand-tid (kl. 13.00 Thailand-tid) var så trætte, at hele familien gik i seng. Det resulterede i, at vores kroppe troede, at vi bare tog os en eftermiddagslur, og jeg (Gitte) vågnede kl. 21.40, Trine kl. 22.00, Lars lidt efter og Rasmus kl. 1.00. Vi prøvede med musik, noget at spise, varme bade osv., men alligevel lå hele familien vågen til kl. 3 om natten. Så derfor snorkede alle til kl. 11.30 om formiddagen, hvilket gjorde, at vi fik en rigtig jetlag-start på denne nye verdensdel. I de tre nætter i Auckland gik Lars og jeg ikke i seng før kl. 3, men sidste dag kom børnene dog i seng kl. 22, så derfra gik det den rigtige vej.

Velkommen til Auckland, NZ.

I lufthavnen trak infotavlerne.

Gitte i paradis.

Her kan vi vist komme med en bus!

Lufthavnen fra bussen vi kom med.

Gitte med jet-lag!

Trine i New Zealand.

Jet-lag en mækelig størrelse.

Den første dag i Auckland brugte vi på at finde ud af, hvad vi ville med turen i New Zealand. Der var så mange muligheder - købe en camper, købe en bil, leje en bil, leje en camper, leje en "opslåelig" bil eller en kombination af nogle af mulighederne. Efter at have set på lejepriserne var vi meget for at købe en camper. Men de fleste af camperne, som vi så på, kunne ikke have mere end 2-3 personer siddende. Vi blev også af flere rådet til ikke at købe på dette tidspunkt, da det er højsæson nu, og vinteren er lige om hjørnet, når vi skal af sted herfra, hvilket gør et salg svært. Så vi besluttede til sidst at leje en bil (vi fik forhandlet prisen ned på 135 kr. pr dag i 30 dage), som vi kunne se Nordøen i, men som vi også kunne køre i på lidt af Sydøen. Vi kan nemlig aflevere den i Christchurch på Sydøen. Derfra tager vi så stilling til, om vi er blevet så glade for campinglivet kombineret med Bed & Breakfastlivet, at vi fortsat vil køre rundt i bil, eller om vi vil leje en rigtig camper eller et billigere alternativ til camperen - nemlig et spaceship, som er en bil, som kan slås op, så den får et større bagagerum, og hvor der kan sættes en ekstra sovekabine på taget. Det vil jo lugte lidt af en camplet!! Vi ved endnu ikke, hvor koldt det vil være på Sydøen, så det er dejligt, at vi først skal tage endelig stilling, når vi er på Sydøen.

Her på Nordøen er det rigtig sommer. Vi kan fortsat gå i shorts, så det nyder vi. Udover at komme over jetlagget, læse brochurer og tale om den videre plan, var vi selvfølgelig rundt i Aucklands gader. Byen er bygget på et antal af små øer, som er opstået af de 40 vulkaner, hvis bjergtoppe ses over alt, så byen er mere bakket end San Francisco. Og imponerende flot pga. de mange små havne og store flotte bygninger i midtbyen. Vi gik hen til Sky City, som er et meget flot indkøbs-/businesscenter med et mega stort tårn kaldet Sky Tower. Der skulle vi op. Med sine 328 meter og placeret oppe på en af vulkanerne, var det et imponerende syn, der mødte os, da vi kom op på plateauet i 220 meters højde. Sikken udsigt, men det er ikke nok til de skøre kiwier, de har også bongijump ud fra Sky Tower. Vi så dog ingen denne dag, men et par dage senere var Rasmus kvik og opdagede noget, der faldt fra "tårnet", som han sagde. Til sammenligning var Trine, Rasmus og Gitte ikke meget for at komme helt ud til vinduerne, som skrånede udad eller gå på de nedadvendte vinduer i gulvet.

Søde og udmattede efter en lang flyvetur.

På tur i Auckland. Sky Tower i baggrunden.

Flot bygning og søde børn.

Sky Tower fra neden.

Inde i Sky Tower.

Sky Tower ovenfra - se Lars´ fod på glaspladen. Disse nedadvendte vinduer kunne man gå henover - hvis man turde!!

Udsigt over byen.

Rasmus og Trine ville ikke gå på vinduerne i gulvet.

Solnedgang over Auckland.

328 meter højt.

Aftenlys.

Sky Tower om aftenen.

Ellers var vi rundt i byen til fods og med bus. Vi købte en fodbold og var en tur i en af deres flotte parker og gik en tur ved kajerne. Derudover var vi ude at købe et telt og tre selvoppustelige luftmadrasser. De har nogle lækre outdoorbutikker i Auckland, da kiwierne er meget udendørsmennesker (det tror pokker med de udendørsmuligheder, de har!)