Thailand |
Kiwi/Thai-tour 2006 Bangkok, Rayong og Koh Chang |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Så kom vi helskindet til Thailand igen. Det
var et godt tidspunkt at forlade New Zealand på, da de fik rigtig
efterårsvejr med regn og blæst. Flyveturen var lidt hård, da vi fløj om dagen, så børnene havde ikke det store behov for at sove, og film kunne ikke holde dem beskæftiget så lang tid. Det er selvfølgelig positivt, at de er blevet helt afvendt med at se fjernsyn. Vi ankom til Bangkok kl. 23.00 Thailand-tid og blev hentet og kørt til hotellet. En mærkelig følelse at se en mand med "Jakobsen" på skiltet - så er man virkelig turist. Vi følte os som nogle, der var kommet ind med 4-toget, da vi kom ind i en meget flot lobby med springvand, blomster, fine møbler og klassisk musik med vores mange rygsække og vandrestavene fra New Zealand. Den første nat fik vi endda en hel lejlighed med både soveværelse og stue, da de ikke havde vores 3-sengsværelse ledigt. Jeg har ikke været på et så fint hotel, siden jeg var i Las Vegas for 20 år siden. Mit og børnenes indre ur var stadig stillet til New Zealand-tid, så selv om vi først var kommet i seng kl. 1, var jeg vågen kl. 4.30 og Trine lidt efter. Heldigvis åbnede poolen allerede kl. 6, så Trine og jeg var de første gæster den dag. Da drengene var blevet friske, indtog vi det mest overdådige morgenmåltid på hotellet. Cornflakes, pandekager, røræg, spejlæg, omeletter, pølser, bacon, brød og boller i alle udformninger, pålæg, thailands mad, grøntsager og masser af frugt .... pu ha, vi behøvede ikke at spise mere, før vi kom hen på eftermiddagen. Jeg må lige bryde ind her.... Jetlag er ikke noget problem, for et B-menneske som mig. Vi fik 5 timer foræret, det man bare skal, er at være længe vågen, og så sove lige så længe, som man kan, det er da en drøm for et B-menneske. Vi vidste godt, at vi havde et hårdt program i Bangkok. Men i bakspejlet var vi ikke for kloge. Vi havde jo som sagt jetlag og skulle nå den vigtigste sightseeing på egen hånd (hvilket altid tager længere tid), shoppe, få tøj syet til Lars samt planlægge, hvad vi skulle efter Bangkok. Den første dag gik vi først og fremmest ned og købte en kæmpe taske på hjul, da vi gerne ville shoppe "lidt", men også efterlade en stor del af vores campingudstyr mv. i Bangkok. Vi tog derefter en tuk-tuk (tre-hjulet knallert) ned til floden. Det kostede kun 20 bat, da chaufføren fik os til at tage ind til en skrædder, hvor han fik benzinpenge, når han kom med mulige kunder. Det tog lidt tid, selv om vi ikke købte noget, dog fik vi et godt indblik i prisniveauet. Derefter skulle vi finde floden, hvor der går rutebåde hele tiden. Vi sejlede med op til Grand Palace (kongepaladset), hvor vi gik lidt rundt i middagsheden. Der er masser af gade"restauranter", men vi har aftalt, at alt mad, som ligger ude i 35 graders varme, vil vi holde os fra. Derfor blev vi nødt til at tage en tuk-tuk til en restaurant med køleskab! Børnene er vilde med at køre i tuk-tuk og sejle, så det passede dem fint. Efter den sene frokost, tog vi rutebåden tilbage, da vi gerne ville til informationsmøde hos Jysk kl. 17.30 og have deres råd om øen Koh Chang, som vi havde udset os som vores næste rejsemål. Så den dag gik hurtigt, for når man står op kl. 5, er man ikke lige gearet til nattelivet i Bangkok.
Onsdag, som var vores anden og sidste hele dag i storbyen, gik med at tage en ikke helt planlagt tur ud at sejle på klonerne (de små kanaler) i Bangkok. Det var spændende at opleve livet ved floden med de meget fattige boliger i kontrast til flotte templer, der lå side om side. På bådturen besøgte vi også en slangefarm med farlige slanger, krokodiller, masser af fugle, aber, hjorte og en stor flot tiger - under hvad der var kummerlige forhold sammenlignet med danske standarder for dyrehold. Det såkaldte slangeshow var lidt skræmmende, idet de lokale "dyrepassere" håndterede nogle af de farligste slanger i verden uden megen respekt, selv Lars prøvede kræfter med en pyton. Vi blev sat af ved Grand Palace kl. 12.30, og der gik den sultne familie rundt i middagsheden uden vand, mad og penge i et godt stykke tid. Vi har fået nogle seje børn, for der var ingen brok, selv om vi slæbte dem rundt i en ulidelig varme og blev ved med at sige, at vi ikke kunne købe noget mad ved gadesælgerne. Vi prøvede at komme hjem, men havde ikke bat nok til en tuk-tuk eller taxi. Til sidst fandt vi en bank, hvor vi kunne veksle vores amerikanske dollars, og så kunne vi tage hjem til hotellet, hvor vi fik lidt mad og blev afkølet i poolen. Lars tog lidt senere selv ned til en skrædder, som Jysk har en meget fordelagtig aftale med. Så han blev selvfølgelig tilbudt andre tjenester end skræddertjenester, da han satte sig ind i en taxa som alene mand .... han var nu også væk i ret lang tid!!! Lars: Det viste sig, at skrædderen havde været i dansk tv (fra Biker-Jens' Asien tur), så Biker-Jens har samme skrædder, som jeg i Bangkok! Trine og Rasmus mødte nogle danske børn i poolen på hotellet, så de hygge sig, og Rasmus var helt grædefærdig, da de skulle op og videre til lufthavnen. Vi havde hørt fra mange, at det ikke ville være til at få et hotel eller en hytte på en af øerne pga. det thailandske nytår, så vi endte med at tage til det lokale turistbureau for at få hjælp, allerede fra morgenstunden onsdag.. Rigtig nok var alt optaget på Koh Chang, så han fik arrangeret, at vi kunne være på et hotel ved Rayong (på fastlandet ud for Koh Samet, hvor vi var i begyndelsen af orloven). Derefter fik han booket os ind i nogle hytter på Koh Chang i fem dage og så på et fint hotel på Koh Chang i weekenden. Vi havde slet ikke brug for hjælp til at finde et sted efter det thailandske nytår, hvor vi godt vidste, at der var god plads i bungalows og på hoteller. Men vi blev vist grebet af stressen over ikke at kunne finde et ledigt sted i de første tre dage. Så vi endte med at acceptere, at han fik booket til alle 10 dage samt en taxa til den første tur til Rayong. Det kostede selvfølgelig mere end normalt og gjorde, at vi ikke have nogen fleksibilitet senere. Sjovt at selv så rutinerede rejsende, som vi efterhånden er, kan blive fanget i fælden. Vi havde jo ikke nået at shoppe, så vi tog på natmarked, hvor de har en masse små boder. Trine fik nye sandaler, en fin thaikjole og en taske. Alt det vi hele tiden havde sagt, at hun skulle vente til vi kom til Thailand med at få. Rasmus fik et spiderman-sæt med T-shirt og shorts og et BMW-bælte, så han blev ikke snydt. Jeg fik et sæt tøj, og Lars en bluse og en lommelærke. Jeg gik normalt efter at få det til lidt over halvdelen af udgangsprisen, men Lars fik selvfølgelig forhandlet dem ned i 1/4 af prisen på hans køb. Vi fik også købt et par gaver til dem derhjemme, men vi holdt jo ikke så længe, før vi måtte hjem og se dyner. På markedet skal man forhandle, og udgangsprisen er sikkert 2-3 gange højere, end hvad de vil gå med til. Så det er hårdt at shoppe. Dagen efter var vi i et center, hvor der til gengæld var påtrykte priser, og det er så utrolig billigt - men vi havde kun en time og er ikke gode til powershopping, så det blev ikke til så meget, kun en bluse til Lars og 4 par sandaler til pigerne!!!. Bangkok var slet ikke så ulidelig varm, som vi havde frygtet, så vi kunne godt have brugt et par dage til i byen. Vi tager så en dag i byen, inden vi flyver hjem, så vi kan nå det sidste. Her har vi booket os ind på Jysk´s hotel, som kun koster 950 bat/nat for os fire.
Den 13. april fejrer thaierne deres nytår. Det fejres med et helt land i vandkrig. Mange har vandpistoler og hele tønder vand med skåle som våben, så man kan blive godt våd. De smører fugtig pudder i ansigtet på sig selv og alle forbipasserende. På køreturen til Rayong så vi mange tankbiler fulde med vand, hvor pick-upperne kunne få fyldt deres vandtønder op. Fra ladet af pick-upperne smed thaierne så vand på alt og alle.
Thaierne er meget interesserede i Trine og Rasmus. De bliver klappet på hovedet og taget i armene, kysset og smilet til. Trine synes normalt, at det er hyggeligt, hvorimod Rasmus er mere genert, og han er lidt træt af det, da mange af mændene, som jo ikke rører Trine, er henne og hive i ham med et stort smil. Hotellet ved Rayong, hvor vi tilbragte det thailandske nytår fra den 13. til den 16. april, var endnu en luksusoplevelse. Vi havde et stort hotelværelse med 3 senge, køleskab, TV, aircondition, hyggemøbler, lækkert badeværelse og altan med udsigt over havet. Vi brugte poolen en del, og Trine fik lært at svømme, mens vi var der. Hun har dykket meget, og det kommer hende til gode nu, hvor hun bare skal lære at komme op og få lidt luft et par gange på vej tværs over poolen (ca. 9 meter). Rasmus og Trine brugte meget tid på at springe i vandet med tilløb, og Trine sprang også på hovedet, så de er blevet nogle vilde vandhunde. De dykker også med åbne øjne, så de har nu fået et par dykkerbriller hver. Den anden aften havde vi en lidt flad aften, selv om vi faktisk havde fået thaimassage den dag, så vi lå alle i vores senge og så fjernsyn og bestilte room-service til aftensmad. Sikke et liv! Den sidste dag tog vi en tur ind til den nærliggende by, og det var en stor oplevelse, da vi var de eneste turister. Jeg skulle have lidt sommertøj, da den smule jeg havde med hjemmefra var blevet kasseret, da vi pakkede i New Zealand. Meeen jeg har jo ikke ligefrem thaistørrelse, så det var en udfordring at finde noget, jeg i det mindste kunne få over hovedet. Vi tog på frisørcrawl: Lars blev klippet hos en frisør (100 bat), Trine hos en anden, hvor Lars også blev barberet (i alt 60 bat), og i den tredje og sidste salon fik både Lars og jeg fodmassage, Rasmus blev klippet og kysset og Trine vasket hår. Og Lars fik for resten også pedicure, da han var færdig med sin fodmassage, så det var en lækker mand, jeg fik med hjem. Alt dette for kun 400 bat (ca. 64 kr.). Butikker og saloner har åbnet fra 9 om morgenen til sent om aftenen, og ofte lever de deres familieliv midt i deres arbejdsplads eller omvendt arbejder i hjemmet! Mange af butikkerne har det, som der lige er afsætning for - fx. lidt sko, tøj, toiletartikler, papirvarer, legetøj, elartikler, så det er nogle blandede landhandler. Da det blev mørkt hen på aftenen, tog vi en pick-up hjem, og det var en sej/god køretur, syntes vores børn, for vi sad jo på ladet. Det var godt, vi nåede inden døre, for der kom et ordentligt uvejr ind over os, som næsten oversvømmede vejene.
Den 17. april ankom vi til drømmeøen Koh Chang. Det er en stor bjergrig ø, som er utrolig frodig. Der er jungle midt på øen, elefanter, aber og pytonslanger. Vi bor ved White Sand Beach, som er det mest bebyggede område, med bungalows, hoteller, små restauranter og barer ude på stranden. Vi har ca. 35 graders varme, og badevandet er ca. lige så varmt ... så det er lige mor-temperatur! Der er en børnevenlig badestrand, hvor vi endnu ikke har været så langt ude, at vi ikke kunne bunde. Det gør også, at vi godt tør bade om aftenen, når det er mørkt. Vi bor under et mangotræ og en bananpalme, har spist under et papayatræ og set pomelotræer, gummitræer og ananaspalmer. Langs standen vejer kokospalmerne i den varme brise fra det krystal blå hav..... er I misundelige nu? Vi bor i en hyggelig bungalow i et "resort", hvor der kun er 6 hytter. De ligger midt i regnskov, så her er dejligt svalt. I starten var vi skuffede over, at der er 500 meter til stranden, da hytterne ligger på den klipperige del af byen. Vi skal derfor gå et godt stykke langs vejen (ofte i megen varme) for at komme ned til stranden, men vi får set en del af byen på den måde, og vi har fundet ud af at tage en pick-up hjem om aftenen. Byen er præget af mindre steder i meget hyggelig stil, så der er meget charme ved at gå langs standen eller langs boderne på vejen igennem byen. Den ene aften gik vi helt ud til enden af stranden, hvor der lå nogle bungalows, som man kun kunne komme til fra stranden. Restauranten lå ud over vandet, så det bliver den lækre thaimad ikke ringere af. Vi tog en ½-dags tur ud til en elefantcamp. Her var vi først med til at vaske to elefanter nede i floden. Trine fik lov at sidde på elefanten, da de skulle op af floden, så det var en stolt og sej pige, som sad på elefanten helt op til hytterne i campen. Derefter var vi ude i junglen på elefantryg i 1½ time - vi sad på stole på ryggen af elefanterne, 2 og 2, og på den sidste del af turen fik Trine og Rasmus lov at sidde forrest på elefanterne. Rasmus sad sammen med elefantføreren, mens Trine selv var ved "rettet", hvor man skulle sige "Hyyaaaa" og styre med benene. Elefanterne hed Chung Kam og Chung Tjan. Da vi kom tilbage til campen, fik vi lov at give elefanterne bananer. Så det var en rigtig god formiddag.
På et tidspunkt troede vi, at regntiden var begyndt for vi fik store tordenbyger hver dag og tordenskyerne lå tungt om bjergene. Men når man har 35 grader, gør det ikke noget, at det regner engang imellem, og det er faktisk ganske rart, da det hele bliver kølet lidt ned. Vi talte en del med et svensk par, som boede i nabohytten. De havde lige adopteret en lille dreng på 1 år fra et børnehjem i Bangkok. Det var spændende at høre om, og Trine gik meget rundt med ham. Trine og Rasmus gik også tur med de to hunde, som var på stedet, hver dag.
Den 19. april kom Trines skolekammerat Sofie, hendes lillesøster Lotte på 5 år, hendes mor Lone og far Kim til øen. Vi havde reserveret en bungalow til dem helt ned til standen, da vores hverken var tæt på restauranter eller barer. Så vi regnede med, at vi kunne "hænge ud" i nærheden af deres bungalow. De voksne fik sig nogle øl på terrassen og børnene var i vandet i flere timer, inden vi gik ud for at spise. Det var især sødt at se Rasmus og Lotte, som selv ikke kendte hinanden på forhånd, falde i hak med det samme - de sad længe i vandkanten med bølgerne rullende ind over dem og snakkede sammen. Der blev svømmet og bygget sandslotte. Vi var sammen i næsten 4 døgn, og det var en meget hyggelig og afslappende tid. Vi gik næsten i opløsning af at være i vandet det meste af tiden, og vi fik prøvet en del af de hyggelige små restauranter på stranden. Om dagen har de badende stranden for dem selv, og hen mod aften flytter restauranterne borde og stole ud på sandet. Vi sad med sand mellem tæerne hver aften og lyttede til bølgeskulpet. Den første aften skulle pigerne have deres fine tøj på (og vi taler selvfølgelig silkekjoler og opsat hår), så vi voksne kunne næsten ikke komme med dem i byen. Vi fandt et sted, hvor de havde små borde med måtter omkring i stedet for stole, og der indtog børnene deres sodavand både før og efter maden - de var virkelig blevet rejsevante og kunne tale med tjenerne på engelsk. Vi fik rigtig snakket orlovsoplevelser i Vietnam og New Zealand. Det var meget befriende at høre, at de også havde haft visse udfordringer med at få lavet de lektier, som skulle laves undervejs. Vi kunne også godt se, at vi fint kunne bruge et par måneder til i Thailand og Vietnam.
Fredag flyttede vi ned til et fint hotel på stranden, hvor alt var udsmykket med elefantfigurer. Det var nogle lækre værelser med en terrassse stor nok til at invitere gæster på en øl. Resortet havde et stort poolområde med almindelige pool omgivet af elefantfigurer, en børnepool med en rutschebane, en poolbar ude i poolen og en stor spapool med rigtig varmt vand. Børnene var vilde med den lille rutschebane og at springe i de store pool fra klipperne, så vi opholdt os mere i poolen end ved havet de sidste par dage. Selv om vi gerne ville have været med en båd ud at snorkle den sidste dag, valgte vi alligevel at blive "hjemme", da vi ikke helt var færdige med at bade og nyde poolen. Vi badede, legede, snakkede og hyggede os. Pigerne fik "foot" massage en dag, Lars og jeg oil massage, og ellers indtog vi nogle lækre måltider på stranden. Børnene gjorde sig i orden sammen inden middagene, og det fik de meget sjovt ud af.
Vi fik "fejret" vores sidste dag på Koh Chang og vores sidste rigtige orlovsdag på fineste måde. Vi startede med at gå i poolbaren kl. 16.00, hvor vi da lige ville prøve en drink. Lone og Lars fik en Around the World, og man må sige, at det kunne have fået dem rundt på jorden (og i vandet), da der blev blandet 8 forskellige genstande forskellig spiritus sammen med lidt blå bolsch ..... Der skulle to fruitshakes (blendet frugt med isterninger) til at spæde disse drinks op. Kim og Gitte nøjedes med punch, men fik fornøjelsen af fruitshakes med Around the World i. Senere fik vi cola og mekong-whisky hos Lone og Kim og derefter en lækker grillmiddag bestående af kæmpe rejer, krabber, baracuda og frisk white snapper (fisk) stegt i thaikrydderi sammen med kartofler og majs. Aftenen endte hjemme hos Lone og Kim med flere fine drinks, en dukkert i det varme vand, hvor flere stjernebilleder blev studeret nøje, og klokken var 3.00, da vi tog vores børn og bar dem hjem til vores eget hotel. Så tak til Lone, Kim, Sofie og Lotte for nogle superhyggelige dage sammen med jer.
Det var trist at forlade Koh Chang, for vi var ikke helt færdige med at nyde dette tropeparadis, men vi måtte jo tilbage til Bangkok. Vi sejlede med færgen over, og mødte her en thaifamilie, som var meget interesseret i at tage billeder af Trine og Rasmus, så dem fik vi os en god snak med. Vi var i storbyen igen kl. 19.30 den 23. april. Lars skulle have tilpasset sit nye tøj hos skrædderen. Det viste sig, at det kun skulle lægges få centimeter ud efter opholdet på Koh Chang! Derefter kørte vi ud i byen og oplevede Chinatown med det fantastiske liv, der er, med masser af boder opstillet halvt ude på gaden med kinesisk mad, frugt og tørrede ænder i alle afskygninger!
Så kom shopping dagen, som jeg (Lars) havde frygtet. Tænk engang - masser af billige varer, som man bare ikke kan leve uden... Vi skulle med flyveren kl. 1.30 den 25. april, så vi havde hele den 24. til at shoppe og se de sidste seværdigheder, inden vi så sent som mulig skulle i lufthavnen. Vi nåede kun at shoppe, for der var jo så mange ting, vi bare skulle have med hjem. Vi købte meget tøj, nogle pynteting, et legetøjsgevær til Rasmus og en meget fin kjole til Trine, for hun skal hjem og være brudepige til kusine Christinas bryllup. Tiden gik hurtig, og vi nåede ikke andet end lige hjem til hotellet og fik ompakket, så alt var forsvarligt pakket til hjemturen. Jeg fik fat i en taxa, men det var lige før, vi ikke kunne være i bilen. Vi måtte alle 4 sidde på bagsædet, idet forsædet også var pakket med bagage. Flyveturen til Danmark gik hurtig, da vi "sov" hele vejen. Vi var dog lidt mærkede, da vi stod i lufthavnen efter en hård nat, klokken var 7.30 dansk tid eller 13.30 thailandsk tid. Men det gik hurtig over, da den helt store velkomstkomite kom os i møde i ankomsthallen i Kastrup. Og der var da også overskud til at tage hjem til moster og onkel og spise dansk mad og køre på crosser.
Vi vil gerne sige tak til alle, der har fuldt os på vores super gode orlov. Og mange tak for alle mails og hilsner på vores vej. Vi har haft det rigtig godt alle sammen og kan kun sige 2 ting: DET KAN KUN ANBEFALES OG VI GJORDE DET SKU !!
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||