Thailand |
Kiwi/Thai-tour 2006 På Koh Samet - ren afslapning |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Au Wao er en skøn bugt på 500 meter, som
ligger så sydligt på øen, at der ikke er mange turister i hverdagen. Der
er max. 20 mennesker på stranden, og vores tresengsværelse ligger lige
ned til stranden. Vi har derfor lyden af bølgeskvulp lige ind af vinduet.
Da det kun er rygsæksrejsende, der kommer forbi bugten, er her meget
afslappet uden strandsælgere mv. Restauranten, hvor vi indtager vores
tre hovedmåltider, er ude i det fri lige ned til stranden, så mere
fantastisk kunne det ikke være. Vi havde aftalt hjemmefra, at denne
første del af vores "tour" skal være ren afslapning.... Efter at have fået sovet 12 timer den første nat, startede vores nye liv med at bygge sandslotte på stranden, bade i det dejlige hav og læse lektier i skyggen på stranden. Her er ca. 35 grader varm om dagen, men da det lufter meget, er det en meget behagelig temperatur. Om natten har vi blæseren tændt, og sover vi som små babyer. Sidst på eftermiddagen onsdag gik vi på opdagelse mod syd. Vi fulgte en lille sti på lavaklipperne ca. 1 km., og begge børn viste sig at have rigtige gode klatreegenskaber. Det tyder godt for resten af turen, som vil byde på en del vandreture. Vi havnede på øens fineste resort, som var en oplevelse bare at gå rundt i med dets flotte have og meget flotte bungalows hver med deres egen pool. Efter en forfriskning gik vi i måneskin hjem til vores egen ydmyge bungalow - langs øens eneste grusvej. Heldigvis lyste månen så meget, at vi kunne se vejen, for der er intet lys langs vejen. Øen består af en nationalpark med mange bakker, så vi fik trænet vores muskler ved at gå op og ned ad bakke. Torsdag gik med lektielæsning og badning, og sidst på dagen fik Trine lov til at få sit hår flettet. Havde forældrene vidst, at der kunne være 80 fletninger i hendes hår, og det ville tage to timer, er det ikke sikkert, at hun havde fået lov. Men som I kan se af billederne blev resultatet af hendes tålmodighed meget flot. Så vi har en rigtig lille strandpige med på ferie. Fredag var vi ved at løbe tør for penge, så vi måtte begive os til den nordlige del af øen for at finde en Visa-automat. Turen blev på motorcykel med Lars i midten, Rasmus foran og Trine bagved. Gitte løb ved siden af. Dette gjorde, at motorcyklens fart blev ganske rolig, da Gitte skulle kunne følge med. Og det gik op ad bakke og ned ad bakke! Da de ikke bruger hjelme på øen, var det vist også bedst af sikkerhedsmæssige grunde. Det var spændende at se den nordlige del af øen, som har alt det turistgejl, som den sydlige del ikke har. Vi fik købt lidt brød, da vi var løbet tør for knækbrød, til at mætte de små munde, som ofte er sultne uden for måltiderne. Vi fik også købt frugt .... mums ...vandmelon, ananas, æbler og små bananer. Frugt så som vandmelon og ananas er blevet en del af den daglige kost. Ellers er deres mad meget fed, og det eneste brød de har er toastbrød - hvilket børnene selvfølgelig er glade for. Vi har skulle prøve os frem for at finde de gode thai-retter, som ikke er for hotte. Gitte startede den første dag med at bestille thai-salat med skaldyr, hvilket var lidt naivt, da det brændte tungen helt af. Børnene har de sidste par aftner spist 1/4 grillet kylling med nudler og salat. Deres favorit drink er vandmelonshake - vandmelon blended med isterninger. Som I nok kan læse, har vi opgivet at holde os væk fra vand gennem isterninger, salat, ordnet frugt mv. - men vi drikker dog flaskevand. Alle har indtil videre haft det fint med maverne. Værre står det til med vores rygge. Vi har fået købt en ikke-vandfast-solcreme. Dette har betydet, at når man bygger sandslotte i den bagende sol med regelmæssige ture i vandet, så bliver man godt stegt, så vi må holde os en t-shirt-badedag i dag søndag. I går lørdag måtte vi flytte hytte, da det er en thailandsk helligdag, Buddha-dag, og alt andet var optaget. Og nu forstår vi hvorfor. Der kom to færger fulde med thailændere, som blev sat af her i går, så nu er der fyldt med "leben". Vi skal skifte hytte igen i dag og igen i morgen - vi skal i dag have luksushytten, hvilket Trine og Rasmus glæder sig meget til. Rasmus tror måske, at han kan være så heldig, at der er fjernsyn ... det tvivler jeg dog på. Forleden aften spurgt han, om de havde stuer på New Zealand - jaaa, hvorfor det? Fordi han savner et fjernsyn!! Vi håber på, at luksushytten har en vask med prop, da det er ved at være tid til at vaske noget tøj. Det er ellers sjovt, så hurtigt man vender sig til IKKE at lægge sit tøj til vask, bare fordi man har haft det på en enkelt gang. Vi må også lige berette om det fænomen, at der er den del hvide mænd med thailandske piger her - selv på vores rolige strand. Det får vi lidt sjov og diskussion ud af. Det der undre mig er, at det er unge fyre, som ser ganske almindelige ud. Men som Lars siger, så kan han da godt følge det, for tænk at få en ledsager, som giver en ret hele tiden, og som bare gør, som man siger for et sikkert forholdsvis lille beløb!! Men det kunne dog få ham op af stolen, da vi en dag så tre ældre mænd med to unge thaifyre! Mor Gitte fik en anden form for massage lørdag, da hun fik en to-timers thaimassage, og det kan jeg love jer for er "heaven". Vi havde ellers hørt, at de thailandske massører godt kunne tage lidt for hårdt, men vores massage-mama var super.
Søndag fik vi så vores luksushytte, som faktisk havde et fjernsyn, et køleskab, aircondition samt en træstub midt i det 8-kantede værelse/hus. Vi fik dog ikke tid til at se fjernsyn. For dagene flyver af sted, og det eneste vi bedriver er at stå op, spise morgenmad i restauranten, læse lektier med Trine, spise frokost i restauranten, bade i de dejlige bølger, spise aftensmad i restauranten og gå i seng!! Vasket tøj fik vi også - det gik fint, selv om vasken var lille, men så blev det regnvejr og hele næste dag var det så klamt, at intet ville tørre (en husmors beklagelser)! Nu er vi tilbage i vores gamle hytte og har lige pakket rygsækkene, så de er parat til vores videre rejse mod New Zealand i morgen. Vi har brugt mandag og tirsdag som de foregående dage, og nu er stressen ved at være ude af kroppen. Det tager noget tid at komme ned i gear. Derfor har det været et godt valgt at starte orloven et sted, hvor vi ikke kan så meget andet end at tage det roligt. Vi er også ved at finde ind i en rutine med Trine og lektierne. I starten var det svært med koncentrationen - nok især da vi valgte at sidde på stranden, så hun stadig kunne se Rasmus lege i bølgerne, og alt det andet som skete omkring hende. Vi har kun en dag haft et bord at lave lektier ved, så det er ikke så meget, hun har fået øvet sig i at skrive pænt. Det må komme i New Zealand. Hun får læst, lavet danskopgaver og matematikopgaver samt skrevet dagbog hver dag. Vi holder ikke weekend men laver fridage, som det passer bedst ind i programmet. I dag tirsdag har været hendes første fridag, så hun har kunne bade hele dagen, da det jo er sidste dag i Thailand. I går mandag kom Lars under massage-mamas kærlige hænder, og i dag tirsdag lejede vi en kajak og padlede rundt i bugten i en time. Først fik Trine og Lars en tur, så Gitte og Lars og til sidst holdt Lars kajakken, mens Trine og Rasmus sad i den. Der har været meget store bølger de sidste par dage siden regnen, så børnene er blevet meget fortrolige med vandet. De bliver ikke bange, selv om de bliver væltet omkuld af bølgerne og får hovedet under vand. Da vi var på motorcykeltur købte vi to baderinge, og man må sige, at de har bragt lykke. Lars har bundet et tov (ja, tænk at han fik brug for det!) i begge baderinge, så vi kan svømme med begge børn på en gang. Thaierne er utrolig flinke - og meget små. Trine er næsten lige så høj som en fuldvoksen kvinde. De fleste af tjenerne (og der er mange, som arbejder her på stedet) kommer hen til Trine og Rasmus og klapper dem på hovedet eller aer dem på kinden. Vi havde ellers læst, at man netop ikke måtte rører en thaier på hovedet, da det er helligt. De arbejder mange timer her - men i et meget roligt tempo med tid til mange hyggepauser. Det virker som om, at de ansatte har det sjovt sammen, og vi fornemmer ikke, at deres kultur er særlig autoritær, da vi endnu ikke har fundet ud af, hvem der er chefen på stedet. I går aftes tog to af tjenerne Trine og Rasmus med ud for at fange krabber på stranden efter aftensmaden - det kunne man vist ikke gøre i Danmark i arbejdstiden. Det er dejligt, at vi er havnet et sted, hvor vi ikke behøver være nervøse for børnene. Det ville have været noget helt andet ved en stor strand, hvor der var mange steder at gå forkert og mange mennesker. Vi er blevet meget begejstrede for Thailand og kunne godt tænke os at bruge mere tid her. Vi har også mødt nogle englændere, som rejste i Vietnam sidste år, og som har fortalt meget varmt om landet. Det er Thailand for 10 år siden, siger de. Så det kan være, vi gør brug af den mulighed at skære lidt af tiden i New Zealand og tage en tur til Vietnam efter opholdet i Bangkok. Så, Kim og Lone, vi håber, at I finder et godt sted i Vietnam, inden vi vender tilbage til Asien! Det er nu rart, at New Zealand bliver så anderledes et ophold end her i Østen, da der let går for meget ferie i det (øl, is, for meget mad) på et sted, hvor man ikke har mulighed for at købe ind og lave mad selv. Men hvor har det dog været dejligt afslappende!!!!
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||