9/1-2011

Kl. 8.00 havde vi pakket sammen, checket ud, spist morgenmad og blev hentet af bussen mod Ha Long Bay. På busturen ud så vi den mere mondæne del af Hanoi, og der så ud til at være noget bedre plads til at bevæge sig rundt. Templer og katedraler ser ret nedslidte ud her i forhold til dem, vi så i Thailand for 5 år siden, så de skinner ikke sådan mod en. Derimod ser deres skoler rigtig pæne ud, og vi ser børn og unge gå omkring skolerne i deres meget forskelligartede uniformer.

Efter 3½ times bustur ankom vi til båden (en chinese-style junk), som skulle sejle os ud i Ha Long Bay. Vi har hele tiden vidst, at det mest er diset på denne årstid, så vi har nok været heldige, da sigtbarheden har været ret god. Det er overskyet, men det har ikke regnet. Imponerende er det i ethvert tilfælde at sejle rundt blandt de tusindvis af limstens klippeøer, som ligger i Ha Long Bugten. Der var selvfølgelig mange turistbåde, men vi havde faktisk udsigt til ren natur på bådens ene side, og vi sejlede ikke ud fra Ha Long City, som de andre både, så der var ikke så crowded på vores tur ud i øhavet.  

 Her er Rasmus med sin nye rygsæk - de fleste kiggede mærkeligt på familien Langkjær Jakobsen, hvis yngste medlem slæbte næste hele familiens baggage.

Vi var inde på en af øerne og så en drypstenshule med 3 sale. Derefter var Trine, Lars og Rasmus ude at sejle i kajak (Trine helt selv i egen kajak, så der er basis for en ny hobby). De sejlede rundt om en af klippeøerne og fandt en kæmpe brandmand med en diameter på ca. 60 cm.

Inden middagen kastede vi anker og vores 2 vikinger i familien (Lars og Trine) hoppede i det kolde vand samme med et par franskmænd. Selv om vi har alt vores varme tøj på, er det stadig meget koldt, da intet er tæt eller isoleret. Så turen blev reddet af, at der var rigtige dyner i kahytterne. Vi søgte alle 4 ned under dynerne i samme seng efter middagen og fik set en del af vores billeder fra turen. Jeg skal hilse og sige, at vores tur er veldokumenteret!

Anden dag på vores Ha Long Bay-tur blev vi sejlet ind til Cat Ba Island, hvor vi blev kørt i bus til nationalparken. Vi hikede op til toppen af et af bjergene, hvilket var en hård tur, da den var meget stejl. Nogle gange skulle man næsten lodret op, så der var sat jernstiger op … men ofte var disse gennemtæret af rust, så det var farligere at klatre på stigerne end på klipperne. På toppen af bjerget stod der et 40 meter højt jerntårn, hvor kun Lars var modig nok til at trodse rusten og klatrede helt til tops. Udsigten var dog imponerende selv uden at være helt i toppen af tårnet. Vi fulgtes ned med vores guide, som blev kaldt monkeyman. Det gjorde han, fordi han kunne svinge sig i lianerne og tage alle mulige genveje over klipperne. Rasmus var meget lærenem, så han var hurtigt oppe at hænge i træerne og kravlede højt oppe på klipperne.

Midt på dagen blev vi sejlet ud til Monkey Island, hvor vi fik frokost med vores gruppe på i alt 10 personer, som skulle overnatte på øen. Vi nåede lige at få en kort kajaktur, inden vi skulle ud at vandre på øen og se dens aber. Lige inden afgang havde Gitte læst, at mange turister bliver bidt af aberne på Monkey Island, så da vi fik at vide, at vi ikke måtte smile til aberne, da de så måske ville angribe os, tog vi det meget alvorligt. Vi kom meget tæt på aberne, og en af dem gik hen og tog rundt om Gittes ben. Så hun stod meget stille, til den heldigvis valgte at gå videre. Men spændende var det, og børnene fik sig endnu en på opleveren. Vi boede i bambushytter som på Whale Island, og om aftenen fik vi spillet en masse kort foran en åben grill, hvor vi tændte op. Lars blev hængende lidt for at spille pool med resten af flokken, som dog kiggede noget, når han fortalte australierne, at han var i Australien i 1988, for der var de jo kun lige født. Da vi skulle sejle og køre bus hjem dagen efter, var vi dog glade for, at vi ikke havde indtaget samme mængde dårlig whisky som den yngre del af gruppen. Vi har i stedet smagt de fleste slags vietnamesisk øl, og børnene er blevet glade for lemonjuice.

Den 3. dag på turen var egentlig mest transport i småregn – båd fra øen kl. 8,00, derefter bus på Cat Ba, så båd til fastlandet og så bus til Hanoi. Men transporten er nu spændende nok, da der er masser af landskab og byliv at se på. Vi sluttede dagen af med at gå på jagt efter en rygsæk til Trine – det blev til en superflot rød North Face rygsæk (75 l.) til 112,50 kr. og en vanddukke til Rasmus. Så nu håber vi ikke, at vi får overvægt i flyet.

Mærkeligt at vi er på vej ud af Vietnam – vi har vist kørt i et tempo, som afspejler landets meget høje puls meget godt. Vi har hele tiden haft planlagt at springe bjergene i Nordvietnam over, da det er for koldt og for tåget og så tage vandreturerne, når vi kommer til det lidt varmere Laos. Vi har heller ikke nok tøj med til at blive her i kulden så meget længere! Generelt er Hanoi også et relativt dyrt sted at opholde sig i forhold til, hvad vi har oplevet i resten af Vietnam.

I morgen flyver vi fra Hanoi til Dien Bin Phu, hvorfra vi forhåbentligt kan fange en lokal bus over grænsen til Laos tirsdag eller onsdag. Derfra går turen med bus til byen Muang Khua, hvorfra vi kan sejle ned til Muang Ngoi Neua, som man kun kan komme til via vandvejen. Her skulle vi kunne tage nogle vandreture op i bjergene til nogle af stammerne. Herfra går turen videre over Nong Khiaw & Ban Saphoun, som skulle være et nyt backpackers´ paradise, til Luang Praban, hvor vi slår lejr for nogen tid. Derfor varer det nok nogle dage, inden vi igen kan få kontakt til det store Internet og dermed med jer.