24/12-2010

Så vendte vores rejselykke. Flyet fra Bangkok til Ho Chi Minh lettede til tiden, vi fik god forplejning undervejs, og vores bagage havde de fundet frem til og sat på vores fly, så det var også i orden. Lettede tog vi en taxa mod vores hotel – vi tog en uautoriseret taxa og blev selvfølgelig snydt – men det skal jo næsten til, når det er først tur i et nyt land. Det tager lidt tid at vende sig til valutaen dong, da 1 kr. er 4.000 dong, og vi derfor blev mange-millionær bare ved vores første besøg i hæveautomaten.

Det var en stor oplevelse at køre de 7 km. ind til byen fra lufthavnen. 9/10 transportmidlerne i storbyen er scootere, så hunderedevis af scootere kører tæt på bilerne, og der er hverken lyskryds eller højre vigepligt – men hvem har det største horn og en fantastisk ”holde øje med hinanden”. Efter et bad og udskiftning af rejsetøjet med shorts og T-shirt, gik vi kl. 23.30 en tur ud i byen. Selv på dette sene tidspunkt var der menneske på gaden og gang i et af de lokale markeder. Så vi fik en lille forsmag på byen og provianteret med vand, kiks og øl. Godt vi fik prøvet at være fodgænger ved midnatstid, da trafikken var kraftig – men ikke så voldsom som i dagtimerne. Man går bare ud på vejen – holder armen op – og går skridt for skridt ud gennem mylderet  af biler og scootere.

Scooterværkstederne var på fortovet på gadehjørnerne, så kunne man lige køre scooterne derop og få en ny møtrik. På en scooter kan der være 5 familiemedlemmer, 10 flyttekasser, 100 oppustede balloner, så man har vel heller ikke brug for andet transportmiddel her.

Vi troede ikke, at vi ville se noget til julen, da de fleste vietnamesere er budister. Men europæerne har haft så stor indflydelse, at der er mange katolikker i Ho Chi Minh i det mindste og derfor var der meget julepynt, julelys og juletræer. Det ser dog lidt sjovt ud med rensdyr i 30⁰ varme.

Efter 6 timers søvn, hvilket ikke var meget, når vi ikke havde fået sovet så meget i flyet dagen før, hev vi os selv op , så vi kunne nå en fuld dags sightseeing i Saigon (Ho Chi Minhs centrale bydel). Vi startede på markdet, hvor vi fik køb en julegave til os hver. Så gik turen forbi Uafhængighedspalæet til Krigsmuseet. På Krigsmuseet så vi amerikanske helikoptere, tanks, raketter fra Vietnamkrigen og et hav af billeder fra krigens rædsel og konsekvenser i form af børn og fostre med svære misdannelser pga. napalmen. Det var en god historietime, vi fik her, og selv om det var ensidigt set fra det vietnamesiske styre, var det spændende og lærerigt.

Vi har ikke set mange turister i Ho Chi Minh, hvilket får os til at føle, at vi rigtig er ude og opleve verden på egen hånd.

Vi var forbi Notra Dame katedralen og operaen på vej ned mod Saigonfloden. Byen har slet ikke den arkitektur, som vi skal se længere nordpå, så den største visuelle oplevelse var klart trafikken. Da vi skulle hjem mod hotellet, var vi over en time om at gå ca. 1 km., da vi skulle krydse de voldsomt befærdede veje hver 50 m. Vi kom over dem alle – og især en 6 sporet vej fyldt 110% op pga. myldretrafik fik vi krydset. Efter lidt aftensmad på togstationen, gik vi ombord på nattoget til Na Trang kl. 20.00. Vi havde reserveret en 4 personers kupe, så det var rent luksus med masser af plads, 4 gode køjesenge og selv fjernsyn. Efter lektielæsningen gik vi til ro, da vi allerede skulle af toget kl. 5.30 om morgenen.

Vi havde bestilt 5 overnatninger på Whale Island gennem nettet og var meget spændt på, hvorvidt det kunne leve op til de dejlige billeder på deres hjemmeside. Men det må man sige, at det kan. Hytter helt ned mod stranden, flot vand med koraler og fisk i alle arter, den hyggeligste udendørs restaurant og bar og med en super udsigt over havet og de omkringliggende øer – direkte fra vores hytte. Da der ikke er andet i miles omkreds, skal man spise på resortet, og maden er rigtig dejlig – 3 retter til frokost og 4 til middag, men der er mange grønsagsretter og lækre vietnamesiske retter tilpasset turistsmag. Når selv Rasmus siger: ”Helle for at være den første der smager broccolien”, så har vi oplevet mange gode grønsagsretter.

Vi har lavet et lille træningsprogram, så familien får styrketrænet hver dag. En dag lå børnene på sengen i vores hytte med benene hængende over sengekanten. Nu mente de, at de lavede den maveøvelse, hvor man skal holde fødderne 10 cm. over jorden. Vi har også fået spillet beach volley et par gange – dog ved at gribe bolden, da blæsten gør det umuligt at spille normalt.

Ellers er der blevet læst, hørt lydbog og spillet spil på øen. Restauranten har givet os mange spændende kulinariske oplevelser med mange forskellige slags vietnamesisk mad. Der er dog en smule for meget blæksprutte til vores smag – men Lars og jeg er vilde med deres kæmperejer, som er i mindst en af retterne hver dag.

Vi mødte en anden dansk familie, som havde et tvillingepar på Rasmus´ alder, så Rasmus og William spillede pool en hel aften. De er begge blå spejdere, så det kan være, at de mødes til en sommerlejr engang. Ellers har Rasmus haft et seriøst tilfælde af hjemve. Heldigvis var mormor og morfar hurtige til at svare på de sms’er vi skrev, for at berolige Rasmus. Han taler også meget om, hvad han skal fortælle og vise Emil, når han kommer hjem, og hvad Emil ville have sagt til mange af de ting, vi oplever.

Vi har talt med dem, som arbejdede på Whale Island og nogle andre rejsende for at finde ud af, hvad der er gode rejseruter, så nu er vi blevet noget klogere. Vi har hørt, at Laos skal være rigtig dejlig, og at det er muligt at komme over bjergene den vej, som vi havde udset os – måske endda uden at bruge en hel uge på ladet af en lastbil. Men ikke uden at bruge flere dage i bil og bus. Men hvad gør man ikke for en god udsigt!

Vi gik en tur på øen blandt de mange sommerfugle den sidste dag, hvor vi endte ved en bugt, som ikke var en del af den almindelige rute. Der flød affald over det hele. Det er en uhyggelig bagside af det ellers så smukke landskab. Det virker så kortsigtet ikke at passe bedre på naturen. Der er fantastisk stor forskel på rig og fattig, og man kan ikke lade være med at tænke på vestens grådige besiddelser af landene i blandt andet Asien.

Vi blev sejlet til fastlandet og kørt de 86 km. til Na Trang i en minibus. Det ligger en enkelt række huse (små et-værelseshuse) langs det meste af landevejen, så man kan se lige ind i folks stuer. Derudover er der masser af rismarker, og vandbøfler som trækker rundt med ladvogne.

Vi blev sat af ved, hvad der vist er et af Na Trangs hotteste steder.  Her var der en lækker restaurant lige ned til standen, hvor bølgerne slog ind mod bredden. Dejligt sted at spise – men meget turistet, som Trine bemærkede. Efter en lille rundtur i byen, fik alle 4 en omgang fodmassage, før vi kl. 22.00 tog nattoget mod Danang, hvor vi er kl. 9.00 i morgen tidligt. Vi fik lige i sidste øjeblik bestilt togbilletter fra Hue til Hanoi den 4. januar, selvom billetterne kun blev udskrevet 2 minutter, før togets afgang, og vi var ved at blive lidt nervøse for, om vi nu nåede vores tog. Det er rart at have de vigtigste elementer af vores rejse på plads. Det har vist sig, at det har været smart, at vi havde taget konsekvensen af jule-højsæsonen, så vi havde planlagt både togrejser og hotel indtil lige efter nytår. For der har ikke været ledige pladser på hverken nattog eller på Whale Island, så selv om vi normalt ikke kan lide at lægge os fast på noget på forhånd, så har det denne gang være rigtig godt.