lj-family, side 01

Afrejse
6. feb. 2006

Kiwi/Thai-tour 2006
- de første 22 timer

Så blev det tid til orlov. Først et glas vin (1. februar) for at fejre, at det nu virkelig var tid til det, som vi så længe havde talt og drømt om. Denne januar er blevet nydt mere end almindeligt, da alt den dejlige sne er sådan en kontrast til det, som venter os på den anden side af kloden.

Trine fik sagt farvel til klassen 1.C på Sct. Jørgens Skole og Rasmus til børnehaven Grøften. Familie og venner fik ringet og kommet forbi til et stort farvelknus. Og vi nåede endda en lille tur til Lars' familie i Esbjerg, hvor det stod på overnatning hos farmor og kusine Christina's Ergoterapeut fest, (tillykke med din nye uddannelse, Stin!) og lidt godt herrehåndbold hos familien Hansen Jakobsen.

Vi har valgt at pakke, så vi kan gå med bagagen på ryggen. Så hver person har en rygsæk - de store en stor rygsæk og de små en lille rygsæk. Der blev også plads til soveposerne på de store rygsække. Dog får forældrene også lov til at have hver en håndbagage med. Vi skal jo både have it-udstyr, legetøj, kogegrej og lidt tøj med.

Turen fra Appenæs til Koh Samet
Fra snestorm -5°C til 32°C på 22 timer

Vi startede the "Thai/Kiwi-tour 2006" mandag den 6. februar 2006 kl. 10.00 fra vores hjem i Appenæs, Næstved i snestorm. Da vi ikke ville slæbe på huer og vanter på turen, blev den første del af turen noget kold, da vi kun havde kondisko på og forårsjakker uden huer og vanter. Vi havde ringet til DSB og lufthavnen om morgenen for at høre, om der var store forsinkelser på tog og fly. Men det lød det ikke til. Derfor startede vi med at gå over til busstoppestedet, hvor bussen faktisk kun var 3 minutter forsinket trods de store mængder sne, som kom ned fra himlen. Toget var også kun 10 minutter forsinket, så derfra kunne der ikke gå så meget galt.

Gitte mor og søster Dorte med børnene Mads og lille Ida stod på toget i Roskilde, og Gittes far stødte til i lufthavnen. Her fik hele storfamilien en kop kaffe og en burger, inden Trine, Rasmus, Lars og Gitte måtte igennem sikkerhedschecket for at gå ud til flyet. Vi gik ombord på flyet kl. 14.30, men pga. islag skulle flyet af-ises, så vi var 2½ time forsinket fra Kastrup. Derefter gik tiden hurtigt. Thai Airways yder en super service med mad og drikke, tæpper, film osv. under den 10 timer lange flyvetur til Bangkok. Trods de 2½ times forsinkelse ankom vi kun 1½ time for sent - kl. 8.30 thailands tid (kl. 2.30 dansk tid).

Turen gennem lufthavnen med immigrationskontrol og bagageafhentning gik forbløffende let, så allerede kl. 10.00 sad vi i en taxa på vej sydpå til havnebyen Ban Phe. Den berygtede kørsel i Thailand holder stik ... på den tresporede hovedvej, nåede vores chauffør op på 180 km/t, hvorefter han bremsede helt ned, da en lastbil trak ud foran ham!! Så måtte Lars løfte pegefingeren og bede ham "slow down", så derefter kom vi ikke over 120 km/t. Selv ikke da Trine blev køresyg på bagsædet stoppede chaufføren, så vi klarede turen på de 240 km. igennem Bangkok og ned sydpå på 2½ time. Vi blev sat af i havnebyen Ban Phe, hvor vi straks blev tilbudt at komme med speedbåd til øen Koh Samet. Efter "hårde" forhandlinger fik Gitte prisen på bådturen ned på det halve, og turen gik i hæsblæsende tempo over bæltet til Koh Samet direkte til bugten Ao Wai, hvor Samet Ville Resort ligger. Det kostede nok lidt ekstra men sparede os for lang tids venten, 2 timer til færgen sejlede plus 45 minutter med færge og derefter en tur i en lille lastbil igennem øen, da Samet Ville ligger på den sydlige del af øen.

Da klokken var lidt i to, vadede vi fra båden med opsmøgede bukser gennem vandet med bagage og børn på ryggen ind på land - endelig fremme. Trods snestorm, islag, 1-2 timers søvn og hård kørsel nåede vi alle frem i god behold - Nu ventede en dejlig dukkert i det masurblå hav, noget lækkert thai-mad, en stor kold thailandsk fadøl (velsmagende for øvrigt) og en god nats søvn.